Limea

Sikkerhed og data

Sådan passer Limea på jeres data.

Administratorer sidder med beboernes oplysninger og foreningernes økonomi. Her står, hvad Limea gør for at passe på dem. Vi skriver kun det, vi kan stå inde for.

Kunstig intelligens

Europæisk AI.

  • Mistral AI fra Frankrig

    Assistenten, dokumentsøgningen og aflæsningen af fakturaer bruger Mistral AI. Vi har valgt Mistral, fordi det er et europæisk firma.

  • Kun det, brugeren selv må se

    Assistenten svarer ud fra de dokumenter, brugeren har adgang til. Svar og kilder bliver tjekket mod brugerens rettigheder, før de vises.

  • Samtaler slettes automatisk

    Samtaler med assistenten i platformen slettes som udgangspunkt efter 30 dage.

  • Filer slettes efter aflæsning

    Når en faktura eller et dokument er aflæst, beder Limea Mistral om at slette filen igen.

Adgang

Hver bruger ser sit eget.

  • Roller

    Formand, næstformand, kasserer, bestyrelsesmedlem, administrator og beboer har hver deres adgang. Hver eneste visning bliver tjekket på serveren.

  • Adgangskoder

    Adgangskoder gemmes aldrig i klartekst, og antallet af loginforsøg er begrænset.

  • Hjælp uden at logge ind som brugeren

    Når administrator skal hjælpe en beboer eller et bestyrelsesmedlem, skifter de visning og ser de samme sider som brugeren. De kan ikke ændre noget, beskeder vises ikke, og hver visning bliver logget.

Koblingen til UNIK

Ingen åbning ind i jeres netværk.

  • Et lille program hos jer

    Koblingen til UNIK sker gennem et lille program, der installeres hos jer. Det kalder kun ud fra jeres netværk over en krypteret forbindelse, så I skal ikke åbne noget i jeres firewall.

  • Egen nøgle, der kan spærres

    Hver installation aktiveres med en engangskode og får sin egen adgangsnøgle, som kan spærres igen.

  • Limea skriver ikke i UNIK

    Godkendte fakturaer afleveres som filer i UNIKs importmappe. Limea skriver ikke direkte i UNIKs database.

Filer og betalingsoplysninger

Scannet, begrænset og krypteret.

  • Virusscanning

    Filer, som brugerne lægger op, bliver scannet for virus, før nogen kan hente dem. Inficerede filer slettes.

  • Kun kendte filtyper

    Platformen tager kun imod bestemte filtyper og filer op til 30 MB.

  • Kontonumre

    Registrerings- og kontonumre gemmes krypteret i databasen.

  • Ingen sporing fra tredjepart

    Platformen henter ingen scripts, skrifttyper eller statistik fra andre firmaer.

Sporbarhed

Man kan se, hvem der gjorde hvad.

  • Fakturaer

    Hver godkendelse og kommentar på en faktura gemmes med, hvem der stod bag, og kan ikke rettes bagefter.

  • Opgaver

    Forløbet i en opgave bliver kun bygget på. Intet slettes fra historikken.

Mangler I et svar?

Spørgsmål om hosting, databehandleraftale og alt det, der ikke står her, tager vi med jer på et møde.

Limea

Book et møde

30 minutter online. I vælger selv tidspunktet.

Henter ledige tider …